Vilde dyr i haven
For mange år siden flyttede nogle flotte guldfisk ind i havedammen. Fiskene trivedes og på et tidspunkt var der 16 små og store fisk.
Pludselig en dag for 10 år siden forsvandt alt liv i dammen
inclusive diverse padder. Synderen formodedes at være en mink, fordi de er gode
svømmere, og dræber alt.
For få år siden blev nye fisk indkøbt og et vildtkamera monteret. Så forsvandt
fiskene igen en nat, hvor vildtkameraet desværre var monteret et andet sted i
haven, hvor det kunne fotografere pindsvin, tudser og diverse fugle.
Vildtkameraet blev nu igen monteret ved havedammen, hvor det filmede en husmår,
som ses på film nedenfor. En husmår går åbenbart ikke i vandet, men den er ret
irriterende at få som bofælle på loftet.
For et par måneder siden blev nye fisk indkøbt. Fiskene
trivedes godt og samledes alle til fodringstid. Alt var igen godt i dammen
indtil alle fisk på nær en nu var forsvundet i morges. Samtidig var hele dammens
beplantning rodet godt igennem.
Denne gang sad kameraet på sin plads og en velvoksen odder blev filmet. Den ses
nedenfor.
Husmåren wma-format mp4-format
Odderen wma-format mp4-format Billede af odderen