Bilag 2
Studieområdet – htx, juni 2010
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder og med inddragelse af de humanistiske og samfundsfaglige fag områder. Studieområdet beskæftiger sig med samspillet mellem teori og praktisk arbejde, og der indgår eksperimenter og værkstedsarbejde hver for sig og i kombination.
Studieområdets faglighed omfatter særfaglige og overfaglige
elementer. Det særfaglige er karakteriseret ved at bidrage til opfyldelse af mål
for de fag, der indgår i studieområdet. Det overfaglige består af samspil mellem
fagene, et metodisk element og et element om videnskab og vidensformer. Det
metodiske element omfatter fagenes studieteknikker og arbejdsmetoder. Elementet
om videnskab og vidensformer omfatter vidensproduktion og videnskabelige metoder
inden for uddannelsens fagområder samt de tanker og teorier, der ligger bag.
1.2. Formål
Studieområdet har til formål at sætte eleverne i stand til at anvende uddannelsens studie- og arbejdsmetoder, at udvikle elevernes refleksion og kritiske sans i anvendelsen af faglig viden og faglige metoder samt at give indsigt i sider af videnskab, så de gennem grundforløbet udvikler sig fra at være grundskoleelever til at være gymnasieelever, og så de gennem studieretningsforløbet udvikler sig til at kunne blive studerende i et videregående uddannelsesforløb.
Eleverne skal opnå indsigt i betydningen af fagligt samspil i arbejdet med løsning af praktisk-teoretiske, virkelighedsnære problemstillinger af naturvidenskabelig, teknologisk, humanistisk og samfundsmæssig karakter. Fagenes samspil har til formål at give eleverne indsigt i, at virkelighedsnære problemstillinger er sammensatte, og at løsninger forudsætter, at fagene spiller sammen, at metoder og arbejdsformer indgår i en helhed, at faglig fordybelse og refleksion er nødvendig, og at praktik og teori er hinandens forudsætninger.
Endvidere er formålet, at eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskabelige forhold og valg af fremstillingsprocesser gennem arbejde med teori og praktik i værksteder og laboratorier. Innovation og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen.
Sprog og kommunikation indgår i studieområdet med det formål, at eleverne udvikler deres sproglige og kommunikative indsigt og erfaring, mundtligt og skriftligt, med henblik på at tilegne sig viden og formidle resultater, holdninger og vurderinger.
Endelig er formålet, at eleverne udvikler deres forståelse af
sig selv som individer og borgere i et demokratisk samfund og styrker deres evne
til at forholde sig analytisk, reflekterende og ansvarligt til deres omverden og
deres egen udvikling, herunder valg af videregående uddannelse og egen
studiepraksis.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Eleverne skal kunne følgende:
Metoder:
– vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer
– vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper
– søge, vurdere, udvælge og bearbejde kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene
– dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb
– dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer
– sætte
sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.
Samspil mellem fag:
– redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler
– demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering
– producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag
– kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem
– udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik
–
udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig
opgavebesvarelse.
Videnskab og vidensformer:
– redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder
– redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning
–
redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige
fagområder.
2.2. Kernestof
Ud over kernestoffet i de fag, der indgår i studieområdet, er kernestoffet følgende:
Læringsteori og læreprocesser:
– læringsmetoder
– læsestrategier, notatteknik
– skrivning som redskab til læring og planlægning
–
planlægningsværktøjer.
Arbejdsformer:
– kollektive og individuelle arbejdsformer
–
projektarbejde.
Informationssøgning:
– metoder
– vurderingsværktøjer
–
anvendelse af kilder.
Videnskab og vidensformer:
– teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling
– videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab
– modeller og hypoteser
– kvalitativ og kvantitativ metode
– analyser og eksperimenter
– argumentation og argumentationsanalyse
–
videnskabelig dokumentation.
Formidling og formidlingsteori:
– sproglig bevidsthed
– skriveprocessen og skriveværktøjer
– præsentationsformer og -teknikker
–
kommunikationsanalyse.
Evalueringsteori og evalueringsværktøjer:
– formativ og summativ evaluering
–
portfolio.
2.3. Supplerende stof
Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved
kernestoffet i studieområdet. Også de bidragende fags særfaglige kernestof og
supplerende stof indgår. Her henvises til de bidragende fags læreplaner.
3. Tilrettelæggelse
Studieområdet indgår i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Minimum 25 pct. af studieområdets timeramme skal ligge i grundforløbet.
Studieområdet tilrettelægges således, at det bidrager til opfyldelse af de faglige mål, der indgår i de bidragende fag, og til de faglige mål, som er fastsat for studieområdet.
Det systematiske arbejde med udvikling af elevernes skriftlige kompetencer tilrettelægges, så der gennem hele uddannelsesforløbet er progression og sammenhæng.
Studieområdet bygges op omkring et antal mindre temaer og
hovedtemaer, der samlet repræsenterer de fag og de fagområder, der indgår i
studieområdet. I de mindre temaer indgår emneorienteret undervisning og opgaver,
og i hovedtemaer indgår projekter. Til hvert tema udarbejder lærerteamet et
oplæg til eleverne, der beskriver temaet, hvilke mål fra studieområdet og de
indgående fag, der er fokus på, hvilke arbejder der skal i portfolioen, og
hvordan forløbet skal evalueres.
3.1. Didaktiske principper
Undervisningen tilrettelægges, så forskellige fag indgår i et samspil i kortere tematiske forløb og i projekter, og så der sker en progression, hvor flere og flere studiemetoder og arbejdsformer tages i brug.
I grundforløbet skal undervisningen tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen, og studieområdet tilrettelægges, så eleverne udvikler sig fra grundskoleelever til gymnasielever. I studieretningsforløbet tilrettelægges studieområdet, så eleverne udvikler sig fra gymnasielever til at kunne blive studerende på en videregående uddannelse.
Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem teoretisk, eksperimentelt og praktisk arbejde, hvor forskellige fag indgår i et samspil, både i kortere tematiske forløb og i projekter.
Projekterne indeholder en progression fra emneorienterede projekter over projektarbejde med en given problemstilling til problembaserede projekter med større og større elevansvar. En vigtig del af projektarbejdet er at eksperimentere med indhold og metode for at fremme elevernes kreativitet og evne til abstraktion.
Undervisningen perspektiveres ved at inddrage skolens
omverden.
3.2. Arbejdsformer
Der anvendes forskellige arbejdsformer. Projektarbejde indgår som en væsentlig del af studieområdet, og der lægges stor vægt på arbejdsformer, der opøver selvstændighed og overblik.
Det praktiske og eksperimentelle arbejde skal udgøre en væsentlig del af undervisningen.
Fagenes traditionelle skriftlighed bredes ud til at omfatte tværgående skrivning, herunder skrivning som middel til faglig fordybelse, skrivning som styreredskab i en arbejdsproces, formidlingsskrivning og refleksionsskrivning.
I forbindelse med de enkelte temaer tilrettelægger og afgrænser lærerteamet en række elevarbejder. Arbejderne skal omhandle faglige emner fra de fag, som indgår i studieområdet, jf. pkt. 3.4.
Eleverne samler deres arbejder i en portfolio. Arbejderne skal dokumentere, i hvilket omfang eleven har nået de faglige mål for studieområdet, jf. pkt. 2.1., der er i fokus i det enkelte tema.
Til prøven i faget samler eleven, efter retningslinjer fra lærerteamet, en række arbejder fra sin portfolio i en prøvemappe. Prøvemappens omfang og indhold skal dokumentere i hvilken grad eleven har nået de faglige mål for studieområdet, jf. pkt. 2.1. Elevens prøvemappe omfatter herudover en kort introduktion til de udvalgte arbejder samt begrundelse for udvælgelsen med baggrund i de faglige mål for studieområdet.
Afleveringstidspunktet er normalt senest én uge inden
eksamensperiodens begyndelse.
3.3. It
Eleven skal opnå færdigheder i anvendelsen af it, og it skal
indgå i undervisningen i studieområdet, hvor det fremmer elevens læreproces.
Eleven skal opnå kompetence i at benytte et konferencesystem.
3.4. Samspillet mellem fagene
Forløb, hvor flere fag indgår i et samspil, vægtes meget højt af hensyn til studieområdets metodiske mål.
Alle fag, bortset fra valgfag, indgår i studieområdet med et omfang, der afspejler fagets tyngde i uddannelsen og fagets mulighed for at bidrage til opfyldelse af studieområdets mål.
Undervisningen tilrettelægges, så der bidrages til opfyldelse af de faglige mål for studieområdet og for de fag, der indgår i de enkelte forløb.
– For at styrke elevernes skriftlige færdigheder skal dansk indgå i forløb med andre fag med en skriftlig dimension i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Dansk skal indgå i forløb med teknologi i både grundforløbet og studieretningsforløbet.
– Grundforløbet skal indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknologi, hvor samfundsfag og mindst ét naturvidenskabeligt fag indgår. Temaet tilrettelægges, så de indgående fag bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi.
– Studieretningsforløbet skal indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknologi, hvor de naturvidenskabelige fag og matematik indgår. Temaet tilrettelægges, så de indgående fag bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi.
– Studieretningsforløbet skal endvidere indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknikfag, og hvor der er fokus på anvendelse af viden fra uddannelsens øvrige fag, herunder især studieretningsfag.
– Et tema om modeller med samspil mellem de naturvidenskabelige fag og matematik skal indgå.
– I
løbet af 2. år stilles en opgave i skriftlig formidling af en faglig
problemstilling, der inddrager to af de deltagende fag i studieområdet, med det
formål at kvalificere arbejdet med studieretningsprojektet på 3. år.
4. Evaluering
4.1. Løbende evaluering
Efter hvert forløb i studieområdet foretages skriftlige og/eller mundtlige evalueringer, der kan afdække den enkelte elevs faglige, metodiske og personlige udvikling.
Den løbende evaluering skal sikre, at eleverne reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med progressionen i fagene og i studieområdet samt i forhold til deres udvikling fra grundskoleelever til gymnasieelever og fra gymnasieelever til studerende. Den skal stimulere den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen.
Den løbende evaluering skal foregå i forhold til studieområdets mål og målene i særfagene. Den løbende evaluering bygger på elevernes portfolio, herunder såvel arbejdsprocesser som produkter, og hvad eleverne i øvrigt har arbejdet med i løbet af studieområdet.
Grundforløbet afsluttes med en intern mundtlig prøve på
baggrund af elevens portfolio, hvor elevens udvikling fra grundskoleelev til
gymnasieelev evalueres.
4.2. Afsluttende evaluering
Der afholdes en prøve, som omfatter eksaminandens prøvemappe, jf. pkt. 3.2., og tilhørende mundtlig prøve. Før den mundtlige del af prøven sender skolen eksaminandens prøvemappe til censor, og censor orienterer sig i denne.
Eksaminator og censor drøfter på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid.
Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation
og fremlæggelse af prøvemappen suppleret med uddybende spørgsmål fra
eksaminator. Eleven skal, gennem de udvalgte arbejder i prøvemappen, dokumentere
opfyldelsen af de faglige mål for studieområdet.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål for studieområdet, som de er angivet i pkt. 2.1.
Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:
– begrunde udvælgelsen af de udvalgte arbejder i prøvemappen og relatere arbejderne til hinanden og til de faglige mål for studieområdet
– kombinere viden og metoder fra forskellige fag
– vælge og anvende formidlingsform, skriftligt, mundtligt og visuelt
– søge, vurdere og vælge information
– overholde formelle krav om dokumentation
– vælge og anvende studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer.
Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af
eksaminandens udvalgte arbejder og den mundtlige prøve.
4.4. Enkeltfagskursister og selvstuderende
Enkeltfagskursister og selvstuderende aflægger i stedet for prøven, der er beskrevet i pkt. 4.2., prøve efter følgende regler:
Mundtlig flerfaglig prøve på grundlag af en opgavebesvarelse.
Hver kursist/selvstuderende udarbejder en flerfaglig opgavebesvarelse, der skrives inden for mindst to af fagene nævnt i pkt. 3.4. Udarbejdelse af opgavebesvarelsen skal ske inden for en afgrænset periode, der fastsættes af skolen.
Skolen udpeger blandt skolens lærere vejledere for den enkelte kursist/selvstuderende i de fag, der med størst vægt indgår i opgaven. Kursisten/den selvstuderende vælger i samråd med vejlederne område for opgaven.
Kursisten formulerer problemformulering og afgrænser, hvilke faglige områder/emner der skal indgå i opgaven, som efterfølgende godkendes af skolen.
Opgaven sendes senest 14 dage før prøven til censor.
Opgavebesvarelsen består af:
– en behandling af de valgte faglige områder sat i relation til problemstillingen
– en redegørelse for metodiske overvejelser i tilknytning til opgavebesvarelsen
– en redegørelse for, hvordan de enkelte fag bidrager til udfoldelse af problemstillingen
– en begrundet vurdering af, hvordan fagene tilsammen fremmer en helhedsorienteret forståelse af problemstillingen.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Ved eksaminationen må eksaminanden alene medbringe sin opgavebesvarelse.
Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af centrale problemstillinger i opgavebesvarelsen med efterfølgende samtale.
Bedømmelseskriterierne svarer til bedømmelseskriterierne i pkt. 4.3., dog første og sidste pind undtaget.
Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens opgavebesvarelse og den mundtlige prøve.