Gode råd om videoptagelse
Når man optager videofilm er det en god idé at følge nogle få gode råd.
Det er normalt en dårlig idé at filme mod lyset. De fleste videooptagere kan indstilles til modlysoptagelser, men når motivet så bliver belyst normalt, bliver baggrunden overbelyst (for lys). Skal man optage mod lyset, skal der sættes lys på motivet f.eks. ved hjælp af et stort stykke hvidt karton eller ved brug af elektrisk belysning. Det sidste kræver professionelt udstyr og stor erfaring.Gå så tæt på motivet som muligt. Oversigtsscener bør kun lige netop rumme det, der ønskes vist.
Panorering bør være en undtagelse med mindre det drejer sig om f.eks. løbere eller racerbiler.
Skal der være bevægelse i billedet, skal motivet som hovedregel bevæge sig medens kameraet holdes stille. Der bør så vidt muligt bruges stativ.
De bedste optagelser opnås når der er tilstrækkeligt med lys.
En scene på 8 sekunder er ganske lang for tilskueren. Der kan vises meget på 3 til 4 sekunder.