Nettets filformater
Video og et enkelt lydformat

AVI Audio Video Interleave Microsofts videoformat til Media Player, er i stand til at levere 320x240 pixel video, med 30 billeder i Sekundet. Dette er dog ikke nok til at afvikle video i fuld skærm eller fuld bevægelse. Det er dog et af de mest brugte formater, da det er understøttet af mange forskellige programmer.
MOV  QT Quicktime videoformat Apples videoafspiller findes som bekendt også til PC. Quicktime er i stand til at afvikle video i full motion og full screen. Quicktime er desuden i stand til at afvikle de fleste formater, blandt andet mpeg, cinepak, jpeg og diverse lydformater.
MPEG Mpeg video findes i layer 1, 2 og den nye layer 4, sidstnævnte understøtter HDTV og Dolby Surround.
RM Real Media Real Medias eget format med deres egen kompression. Andre programmer kan som regel ikke køre streaming video i dette format.
ASF Advanced Streaming Format Advanced Streaming Format er udviklet af Microsoft  til Windows. Det bruges både til lagring af video på harddisken og, som navnet siger, til streaming video fra nettet. Det vil sige video, der vises direkte fra internetserveren, i stedet for først at skulle hentes ned på ens maskine, før den kan vises.
GIF Animeret billede 256 farver. Eksempel
WAV Standarden for lyd under Windows 95 og opefter. Det er udviklet af IBM og Microsoft i fællesskab. Det kan afvikles af alle programmer med lydfaciliteter under Windows.

Kilde: PC Planet m.fl.